|
Om Sandblæsning Hvis man overvejer at få boligen vandskuret, pudset op eller hvis malingen/kalken skaller af er det vigtig at sandblæse boligen først. Derved opnår man et holdbart og pænt resultat. Det er en fordel at sandblæse boligen i god tid, så evt. fugt kan sive ud af murene. Ønsker man at vandskure eller pudse boligen når foråret sætter ind og vejret bliver lunere, er det en god ide at bestille tid til sandblæsning allerede nu. Hvorfor? Med sandblæsning fjerner man alle rester af maling, kalk og løs puds, så det nye lag vandskuring/puds får et godt og bindende underlag. Ubehandlede mursten skal også sandblæses inden vandskuring, fordi de har en vandafvisende overflade, den såkaldte brandhud der forhindrer vandskuringen i at trænge ind i stenene og derfor kan man risikere at denne i løbet af få år begynder at falde af igen. Hvordan? Processen foregår ved, at man blander luft og ovntørret sand med en kornstørrelse mellem 0,4-1,2 mm. ved 4-8 bar tryk. Våd-sandblæsning, hvor der tilsættes vand for at mindske støvgener bruges i byen og tæt beboelse. Tør-sandblæsning, hvor der ikke tilsættes vand og hvor det ikke generer andre bruges oftes til landejendomme samt maskiner. |
Harboe Sandblæsning - post@harboe-sandblaesning.dk 75250921 - 22110921 © 2010 Harboe Sandblæsning ApS Gælder alle billeder og tekster på denne hjemmeside. |